Mission

At tilbyde gratis og anonym samtaleterapi til alle, som ønsker det.

At tilbyde et omsorgsfuldt værested, som funderes på fællesskab og nærvær.

Vision

At fremme menneskers udvikling og trivsel

Værdier

Tillid, åbenhed og respekt er essentielt for arbejdet med mennesker.

Fælleskabet er en forudsætning for menneskers udvikling.
Alle har brug for at blive set, hørt og forstået.

Om Gallo Kriserådgivning

Gallo Kriserådgivning har eksisteret siden 1999. Kriserådgivningen blev grundlagt ud fra ønsket om et psykologisk rådgivningssted, hvor alle skulle kunne få gratis og anonym hjælp uden ventetid. Grundlæggeren af Gallo, Johannes Nielsen, oplevede nemlig, at ønsket om netop sådan et rådgivningssted blev delt af mange psykiatribrugere.

Den dag i dag er Gallo Kriserådgivnings hjælp stadig både gratis, anonym og uden ventetid, og eksperter indenfor psykiatrien understreger vigtigheden af disse forhold.

Som psykiater med kontakt til rigtigt mange mennesker i nød, ved man, at netop disse forhold er meget vigtige, når man har opblussen i sin psykiske sygdom eller eksistentielle problemer, der brænder på. Det spiller da en afgørende rolle med let adgang til rådgivning, støtte og trøst.

Poul Videbech Overlæge, professor, dr.med.

I gennem alle årene har Gallo Kriserådgivnings arbejde taget udgangspunkt i brugernes behov. Én ting har dog ændret sig i årenes løb. Kriserådgivningen er vokset siden stiftelsen i 1999 og kan dermed hjælpe endnu flere end tidligere. Nu er stedet Skandinaviens største åbne frivillige rådgivningscenter med ca. 7000 henvendelser om året.

I dag omfatter Gallo Kriserådgivnings tilbud individuelle samtaleforløb, parterapi, rådgivning, værested og meget mere. De mange dygtige frivillige sørger for, at alle Kriserådgivningens brugere får den behandling, som de ønsker og behøver.

Igennem sit mangeårige arbejde med psykiatrien har Gallo Krise-rådgivning desuden opbygget et massivt kendskab til den psykiatriske verden og et stort netværk af samarbejdspartnere og kontakter både i brugerkredse og i det officielle behandlersystem. Dette er med til at sikre kvaliteten i Kriserådgivningens arbejde, da det sikrer den bedst mulige behandling til flest mulige brugere.

Denne webside bruger cookies.

Vi bruger cookies i forbindelse med værktøjet Google Analytics, som bl.a. leverer statistik over hvilke søgeord, vores webside er fundet med.  

Accepter